ivalo.jpg

Karoline Grønnehøj

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er født i 1971 og medlem af Dansk Psykolog Forening samt autoriseret af Psykolognævnet.

 At søge hjælp hos en psykolog er for mange et rigtigt stort skridt. Det kræver mod, og er ofte forbundet med lange tilløb. At konfrontere sig selv med sig selv - og med de problemer man står overfor, kan være udfordrende og skræmmende, og det er derfor vigtigt, at du føler dig tryg og respektfuldt behandlet og ikke bedømt eller belært.
 
Jeg tænker at der bag ethvert problem ligger frustrerede drømme og længsler, og at disse er vigtige at udforske. I mit arbejde er jeg optaget af, hvordan vi kan bruge vores frustrationer som budbringere af vores bagvedliggende værdier og håb. Det er igennem at tale om vores vanskeligheder, at det bliver tydeligere for os, hvilket liv vi i virkeligheden foretrækker.
 

Jeg forstår terapeutiske samtaler, som samtaler, der kan være med til at give dig modet tilbage. Samtaler der kan give dig mere overblik over din situation og gøre det muligt for dig, at finde en mening med dit liv, på baggrund af de erfaringer du har med dig.

 
Jeg har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:

- Stress/udbrændthed
- Identitet/selvudvikling
- Angst
- Selvværd
- Ensomhed
- Jalousi/Kontrol
- Parforholdsproblemer
- Sorg og krise
- Depression
- Afhængighed
- Vold og overgreb
- Vrede/svigt
- Pårørendeproblematikker
- Graviditet, forældreskab og efterfødselsreaktioner

Arbejdsområder:børn, unge, voksne, individuel- par og familieterapi.

Jeg kan kontaktes på telefon: 6168 5351

 
design KUHL communication